• Landsdækkende bytteservice
  • Fragt fra kr. 29,-

Trækspil, træktaljer og kædetaljer

Arbejder du med tunge løft privat eller professionelt, så vil du have stor gavn af et trækspil, træktalje eller en kædetalje. Med disse spil og taljer kan du løfte, flytte eller trække tunge genstande, som du ellers ikke vil være i stand til selv.

Læs mere
produkter
Du har set 2 af 2 total
Du har set 2 af 2

Trækspil med høj trækevne – effektiv løsning til tunge træk og løft

Med et trækspil kan du udføre tungere opgaver alene og med langt mindre anstrengelser end hvis opgaven skulle udføres manuelt. Med trækkraft på flere hundrede kilo er trækspillet en kærkommen hjælp til en lang række opgaver. Det kunne være en tung træstub der skal trækkes gennem haven, byggematerialer der skal flyttes under renoveringsprojektet derhjemme eller tunge ting der skal flyttes på værkstedet eller garagen.

Husk sikkerheden når du arbejder med trækspil

Der er nogle vigtige forholdsregler du bør tage, når du arbejder med trækspil. Helt generelt bør du være fortrolig med trækspillet, og derfor bør du læse brugsvejledningen, før du starter. Du bør også sikre dig at du ikke bruger trækspillet i nærheden af børn, brandbare væsker og gasser. Når du bruger trækspillet, skal lasten være ordentligt sikret til krogen, og wiren skal være stram før lasten løftes. Husk også at holde afstand når lasten hæves og undgå at arbejde eller stå under den hængende last. Ovenstående er nogle af de generelle sikkerhedsforanstaltninger du bør tage. Du bør altid læse den fulde vejledning og sikkerhedsinstruktionerne der følger med produktet.

Kædetalje med kraftige kroge

Kædetaljen er en lidt mere manuel løsning, når du skal udføre tunge løft. I modsætning til trækspillet bruges kædetaljen kun til vertikale løft og så betjenes den manuelt. Du kommer derfor ikke uden om at skulle arbejde lidt for sagen selv. Selve løftet sker, når du trækker i betjeningskæden, som overfører kraften til drivhjulet og videre til lastekæden. Alt du behøver er et passende fastgørelsespunkt i garagen eller på værkstedet, som er 2 af de steder, hvor kædetaljen oftest gør stor gavn.