Elradiatorer og el-paneler

Moderne el-paneler og elradiatorer er udstyret med en række funktioner, der har gjort dem mere brugervenlige og effektive. Mange el-paneler og elradiatorer er fx udstyret med WiFi-forbindelse. Når du skal vælge størrelse, kan du regne med at der kræves en varmeydelse på ca. 100 watt per kvadratmeter. Det vil sige, at en elradiator med en varmeydelse på 1500 watt, kan opvarme et gennemsnitligt isoleret rum på ca. 15 kvadratmeter.

Læs mere
Filtrér søgning
Brand
  • (3)
  • (6)
Vis kun varer på lager
produkter
Du har set 9 af 9 total
Du har set 9 af 9

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvilke fordele er der ved en elradiator?
    Med en elradiator kan du styre varmen nemt og præcist og du skal ikke tænke på vedligeholdelse og rensning af skorsten. De er samtidig nemme at montere og kan være det oplagte valg fx til mindre rum, der ikke er tilsluttet evt. centralvarme. Elradiatorer er også en god løsning i rum hvor du kun har brug for lejlighedsvis opvarmning.

Elradiator med WiFi

Elradiatorer med WiFi-funktionalitet giver dig gode muligheder for at kombinere komfort og kontrol. Med WiFi funktionen, kan du styre opvarmningen både nemt og præcist, hvilket du kan få stor glæde af i en række situationer. Først og fremmest får du mulighed for at styre varmen, uanset hvor du befinder dig, og tilpasse opvarmningen dine daglige rutiner. Du kan fx indstille elradiatoren til at tænde og slukke på ønskede tidspunkter, og dermed også styre temperaturen i de forskellige rum. Det giver dig mulighed for at opvarme præcis de rum, du ønsker, og til den temperatur du ønsker. Disse muligheder for præcis styring af opvarmningen er med til at reducere elomkostningerne ved brug af elradiatorer.

Elradiator – Sådan vælger du størrelse og antal

Når du skal vurdere hvilken størrelse elradiator du har brug for, så er der 2 væsentlige forhold. Det første er naturligvis hvor stort rummet er. Jo større rum der skal opvarmes jo større elradiator kræver det. Størrelsen på en elradiator defineres ud fra varmeydelsen som opgøres i watt. Det andet afgørende forhold er hvor godt isoleret rummet er. Jo bedre isoleret jo mindre elradiator kræver det. En god tommelfingerregel er, at der kræves omkring 100 watt varmeydelse per kvadratmeter. Det betyder, at en elradiator med en varmeydelse på 1500 watt typisk kan opvarme et gennemsnitligt isoleret rum på cirka 15 kvadratmeter.

Elradiator til vådrum

Hvis du ønsker at benytte en elradiator i et vådrum, så skal du sikre dig, at du anvender en elradiator, der er godkendt til vådrum. Et vådrum kan fx være dit badeværelse eller et bryggers, hvor der er gulvafløb. En elradiator der er godkendt til vådrum, er designet med beskyttelse mod indtrængning af vand fra vandsprøjt. Du vil kunne se i produktbeskrivelsen, hvorvidt den enkelte model er godkendt til vådrum. Graden af beskyttelse mod indtrængning af vand er angivet ved en IP tæthedsklasse, og her skal det sidste ciffer være minimum 4, for at elradiatoren er godkendt til vådrum.

Har du brug for større fleksibilitet, i forhold til at kunne flytte rundt på dine varmekilder, så kig forbi kategorien med effektive varmeblæsere.