Pas godt på dit elværktøj
Se tips til rengøring og vedligeholdelse
Du kan forlænge levetiden af både batteridrevet elværktøj og elværktøj med ledning ved at vedligeholde og efterse værktøjet regelmæssigt. På den måde sikrer du også, at værktøjet altid er klar til brug og fungerer optimalt.
Her får du tips og tricks til rengøring, smøring, sikkerhedstjek og opbevaring af elværktøj.
TIP: Sæt elværktøjet i sving – byg selv pergola - højbede - træterrasse.
Rengøring af elværktøj
Næsten uanset hvilket projekt du bruger elværktøjet til, vil støv og andre småfragmenter af de materialer, du arbejder i, hvirvle rundt i luften og dermed også trænge ind i de mindste sprækker og åbninger af bore-skruemaskinen, rundsaven, kap-/geringssaven eller hvad du nu lige har sat strøm til.
Rens altid værktøjet efter brug og giv det også en ekstra grundig rengøring et par gange om året eller efter et større gør-det-selv projekt. Så undgår du, at for meget støv og snavs forårsager overophedning, nedsat ydeevne og problemer med værktøjets elmotor.
Det skal du bruge til rengøring af elværktøj:
Sådan gør du dit elværktøj rent
Et par gange om året, eller når du har afsluttet dit seneste større projekt i hus eller have, er det en god idé at give elværktøjet en grundig rengøring efter denne 5-trins-metode.
- Afbryd strømmen. Før rengøring er det vigtigt altid at sørge for, at elværktøjet er slukket og afbrudt fra strømforsyningen for at undgå ulykker. Tag ledningen helt ud af kontakter/fjern batteriet fra værktøjet.
- Fjern overfladisk snavs. Brug rensebørster eller mikrofiberklud til at fjerne overfladisk støv og snavs fra værktøjets håndtag, knapper og andre ydre dele.
- Rens åbninger og bevægelige dele. Brug blæse- pumpesæt til at frigøre og fjerne støv og snavs via køle-/ventilationshuller omkring motoren og i sprækker ved bevægelige dele.
- Brug støvsugeren. Sæt støvsugeren på maks. sugekraft og brug et smalt/tyndt støvsugerhoved, hvis du har sådan et, til at sætte på støvsugerslangen. Ellers brug slangen uden hoved. Sug støv og stavns op gennem alle åbninger. På den måde får du også det med, der tidligere er blevet blæst løs, men stadig sidder inde i maskinen.
- Slut af med en mikrofiberklud: Efter at have fjernet støv og snavs, tørrer du efter med en mikrofiberklud. Så har du ren overflade, som er fri for eventuelle rester af olie eller fedt, der er blevet blæst løs tidligere i rengøringsfasen.
Smøring af elværktøj efter rengøring
Smøring af elværktøj sikrer jævn bevægelse og reducerer friktion, så værktøjet elmotor yder optimalt og ikke bruger unødvendig meget strøm.
Brug en god syrefri smøreolie på lejer, aksler og andre bevægelige flader, der skal smøres for at fungere gnidningsløst. Udover at få bevægelige dele til at glide lettere, beskytter olien også mod rustdannelser.
Pas på ikke at bruge for meget. En lille smule er ofte nok til at opnå god smøring. Fjern synlig overskydende smøremiddel med en klud og slut af med at tænde værktøjet og lad det køre lidt for at tjekke, at alt kører som det skal.
Sikkerhedstjek af elværktøj med ledning
Regelmæssig kontrol af ledninger og stik på elværktøj er vigtig for sikkerheden. Hvis du har mistanke om dårlige forbindelser eller andre uregelmæssigheder, kan du bruge et digitalt multimeter til at teste ledninger og stik for korrekt spænding og identificere eventuelle skjulte problemer.
Slitage efter længere tids brug kan give sprækker i det isolerende ydre ledningslag. Det kan give både stød, funktionsfejl og resultere i kortslutninger. Se ledninger og stik efter, før du skal bruge elværktøjet og igen når du er færdig. Sørg altid for at få udskiftet beskadigede komponenter, så der ikke sker uheld eller ulykker.
Opbevar dit elværktøj sikkert, tørt og støvfrit
Et rummelig haveskur til opbevaring af havemøbler og haveredskaber er en praktisk ting, men lad ikke dit elværktøj ligge i skuret i de kølige og fugtige vintermåneder. Det vil øge risikoen for rustdannelser.
Tag det ind og opbevar værktøjet sikkert og overskueligt på en værktøjsvæg, i en værktøjskasse eller i en smart skuffereol med gennemsigtige skuffer.
TIP: Brug kædesavsolie til din kædesav for at mindske slitage og forlænge levetiden.