• Landsdækkende bytteservice
  • Fragt fra kr. 29,-
Byg din egen træterrasse

Byg en dejlig terrasse i træ

Se trin-for-trin-guide og tip til værktøjet


En træterrasse ved huset eller et andet sted i haven er et dejligt uderum, som kan bruges til spiseplads, afslapning og leg for hele familien til hverdag, og når der er gæster. Her får du en guide til, hvordan du går frem, hvis du vil bygge din egen træterrasse.


Hvad er det bedste elektriske værktøj til at bygge en træterrasse?



TIP: SKIL – brug det samme batteri til alt dit elektriske værktøj og dine elektriske haveredskaber.


Hvordan anlægger man en træterrasse?


Her får du trin-for-trin-guide til en gør-det-selv træterrasse i hjemme i haven eller ved sommerhuset.  


  1. Planlæg din terrasse. Det første skridt til at bygge din egen træterrasse er at planlægge, hvor stor den skal være, og hvor den skal placeres. Overvej og planlæg også fra start, om du vil have et enkelt niveau eller flere niveauer på terrassen, hvilken type træ du vil bruge, og hvor trapper og trin skal placeres. Tegn forskellige skitser for at få en bedre fornemmelse af mulighederne. Når du har besluttet dig, tegner du den endelig skitse med de rigtige mål.

  2. Gør terrasseområdet klar. Forbered området, hvor terrassen skal bygges: Fjern sten, græs og andre planter og udgrav jorden til en dybde på mindst 15 cm. Det giver dig en flad og stabil base til at bygge din træterrasse på. Og et arbejdsområde hvor du ikke går og snubler over ujævnheder.

  3. Hæv terrassen fra jorden. Træ, der ligger direkte på jorden, tager hurtigere skade af vand og fugt. Det er en god ide at lægge/fastgøre rammen til terrassen på lecablokke eller et lignende materiale, f.eks. betonklodser med faststøbte beslag. Du kan også fastgøre rammen på stolper med bjælkesko, hvis du vil have den højere op, f.eks. i niveau med en udgang fra huset. Bor huller i jorden til stolperne med et pælebor. Fyld eventuelt beton i, så stolperne står rigtig godt. Stolperne kan sættes direkte i jorden eller monteres på stolpespyd. Kontrollér at de står helt lodret med et stolpevaterpas. Beskyt toppen af stolperne mod regnvand med stolpehatte. Så holder stolperne væsentligt længere.

  4. Byg rammen til terrassen. Når terrasseområdet er forberedt og stolper/blokke/fliser placeret, er det tid til at bygge rammen til din træterrasse. Byg yderrammen af solide bjælker eller stolper. Forstærk med tværgående bjælker/stolper, som kan stabilisere det vandrette dæk. Fastgør med kraftige vinkelbeslag og bjælkesko. Tjek løbende for korrekte vinkler med en vinkelmåler. Start med at montere rammen i et par bærende punkter og kontroller så med et vaterpas, at alt ligger vandret, før du fastgør resten.

  5. Terrassedæk – den vandrette del af terrassen. Når rammen er fastgjort og ligger rigtigt, kan du begynde at fastgøre terrassebrædderne. Skær brædderne til i de rigtige mål med en rundsav eller en kap- & geringssav. Brug terrasseskruer, som er rustfri udendørs stålskruer, og husk din bedste ven til terrassebyggeri og andre projekter med rigtig mange skruer: en god elektrisk skruemaskine. Vil du have mellemrum mellem terrassebrædderne, kan du bruge den brede ende af kiler eller en træliste, til at lægge mellem det bræt, du lige har skruet fast, og det næste. Så bliver afstanden ens alle steder.


Husk at vedligeholde din nye træterrasse med træbeskyttelse eller træolie. Så holder den længere.


RIGTIG GOD FORNØJELSE MED TERRASSEN.


HUSK: Altid lave priser! Og overraskende stort udvalg


Udover værktøj, beslag og skruer til byg-selv-træterrassen har vi også glashegn – som giver læ på din nye træterrasse uden at tage udsigten. Havemøbler – siddepladser, spisebord og solvogn til terrassen. Loungemøbler – lækre og bløde møbler til afslapning på terrassen. Parasoller og parasolfødder - skygge når solen bliver for kraftig.

Læs katalog med værktøj

Find værktøjet til dit byggeprojekt
Læs kataloget her
Læs katalog med værktøj