• Landsdækkende bytteservice
  • Fragt fra kr. 29,-

Halloween – brug din airfryer

Se de skræmmende lækre nemme opskrifter

Lav halloween hjemmebag

En god og praktisk airfryer kan selvfølgelig sagtens bruges til uhyggeligt lækre halloween kager og andre sprøde sager.    


Sæt gang i hjemmebageriet og lav kager, som er mindst lige så luftige og velsmagende, som hvis du bager dem i en almindelige ovn. Og så er airfryeren endda både hurtigere og mindre energikrævende end ovnen.


Her får du opskrifterne på pyntede halloween muffins, sprøde fritter af græskar og knasende blodige heksefingre.


Bagetid i airfryer kan variere

Bagetiden til de enkelte opskrifter kan variere afhængig af hvilken airfryermodel du har. Prøv dig eventuelt frem med en mindre portion til at starte med. Du kan tjekke om kager er færdige ved at prikke i dem med en gaffel – der må ikke hænge dej ved.

  TIP:  Kender du de smarte tips og tricks til airfryer

Lav halloween hjemmebag

Tjeklisten til Halloweenbageriet

Mangler du noget? – tjek inden I går i gang


Husk også Halloween - slikblanding til hyggespisning, pynt og uddeling til små frække unger, der ellers truer med ballade.

3 nemme halloween opskrifter til airfryeren

​​​​​​​Halloween kage – chokolademuffins med pynt

  • Til 6-8 lækre chokolademuffins, som kan bages i airfryer, skal du bruge:
    • 150 gr. - hvedemel.
    • 100 gr. - sukker.
    • En lille teskefuld - bagepulver.
    • 25 gr. - kakao.
    • 1 - æg.
    • 125 gr. - yoghurt eller skyr.
    • ½ dl - Madolie.
    • Evt. lidt salt.
    • 30 - 50 gr. - hakket mørk chokolade.
    • Flormelis, vand og frugtfarve til glasur.


Sådan laver du muffins til halloween:

  • Bland mel, sukker, bagepulver salt og kakao i en skål.
  • Tilsæt æg, yoghurt/skyr og olie i.
  • Rør det hele sammen med en grydeske.
  • Vend ckokoladestykker i, så de er fordelt jævnt.
  • Fordel dejen i muffinforme beregnet til airfryer.


Bagetid og temperatur i airfryer:

  • Cirka 18 minutter ved 160 grader.


Pyntning af dine halloween muffins

Bland glasur i flotte halloweenfarver – orange, grøn, sort – og pynt kagerne når de er kølet af (stil dem i køleskabet, hvis nogen er utålmodige) med flotte spindelvæv og uhyggelige ansigter. Hvid glasur er god til spøgelser. Du kan også give hver muffin et øje med et stykke stirrende halloween tyggegummi.

Halloween muffins

***

Lækre crispy græskarfritter

  • Til en portion lækkert sprøde fritter af græskar skal du bruge:
    • 500 – 600 gr. - Græskar (f.eks. Butternut eller Hokkaio).
    • Lidt madolie.
    • Paprika, chili eller et andet krydderi, du godt kan lide.
    • Lidt salt.
    • Evt. dip


Sådan laver du fritter af græskar til halloween:

  • Halvér græskarret, skrab kernerne ud og skær i både.
  • Skær eventuelt både i halv længde, hvis du synes, det passer bedre.
  • Læg græskarbådene i airfryeren og spray/pensl med lidt olie.
  • Drys med salt og krydderi.

Bagetid og temperatur i airfryer:

  • Cirka 30 minutter ved 180 grader.


Server som sprøde lune snacks med din yndlingsdip eller som tilbehør til en (u)hyggelig halloweenmiddag.


***

Heksefingre med mandelnegle

  • Til et par håndfulde halloween heksefingre skal du bruge:
    • 100 gr. - hvedemel.
    • 100 gr. - sukker.
    • 100 gr. - smør (blødt så det kan røres op).
    • 1 - æg.
    • En teskefuld - bagepulver.
    • En teskefuld - vaniljesukker.
    • ½ teskefuld - salt.
    • 100 gr. - havregryn (grovvalsede giver et mere uhyggeligt look).
    • Hele mandler uden skind.


Sådan laver du heksefingre i airfryer

  • Pisk sukker/blødt smør sammen i en skål, og derefter ægget, til en let og luftig del.
  • Bland mel, salt, vaniljesukker og bagepulver. Vend det hele i dejen med en grydeske.
  • Vend havregrynene i, så de er fordelt jævnt.
  • Tril en god et stykke dej til en kugle – og derefter til en aflang ‘fingerpølse’.
  • Tryk en mandel i hver ende som negl.


Skal det være ekstra blodigt, kan du smøre lidt rødt syltetøj på den side af mandlen, der skal trykkes ned i dejen. Eller skære tynde sprækker, som du fylder syltetøj i, et par steder. Prøv dig frem med et par testfingre og se, hvad der giver den bedste halloween-effekt.  


Bagetid og temperatur i airfryer:

  • 10-12 minutter ved 180 grader.


Halloween heksenegle

HUSK: Altid lave priser! Og overraskende stort udvalg