Aktiv ferie på cykel
Hvad skal jeg bruge på cykelferien? – se tjeklisterne
Hvad skal jeg huske at have med, og hvad skal jeg planlægge på forhånd, for at få en god til cykelferie? Rigtig gode spørgsmål, hvis du planlægger at lade cyklen transportere dig rundt i ferien – og svarene får du her.
Du får tjeklisten til cyklen, tjeklisten til hvad du selv skal have med og tip til, hvordan du finder de gode cykelruter til ferien og overnatningsmuligheder i naturen, hvis du skal have cyklen med til skov eller strand.
TIP: Brug for en ny cykel?
Herrecykel – Damecykel – Elcykel – Børnecykel.
Tjeklisten – det skal du have med til cyklen
- Lappegrej. Så du kan komme hurtigt videre, hvis du er så uheldig at punktere.
- Cykelpumpe. Pump op mens du puster ud.
- Cykelværktøj. Værktøjssæt med 26 dele i smart lille taske.
- Cykeltasker. Stabil kørsel og god vægtfordeling, også med tung last.
- Strips. Fastgør udstyr og bagage effektivt – kan også bruges til småreparationer.
- Cykellås. Tag en lang spirallås eller to med, så kan du låse flere cykler og evt. trailer sammen.
Og så skal du selvfølgelig også lige sikre dig, at din cykel er i form til en længere tur: Find det du skal bruge til cykelpleje her.
Tjeklisten – det skal du huske til dig selv
- Cykelhjelm. Til børn og voksne. Pas godt på hovedet, I skal bruge dem på hele ferien. Og bagefter.
- Regntøj. Holder dig tør og komfortabel i det omskiftelige danske vejr.
- Drikkeflaske. Rigeligt med væske (mest vand) er vigtigt, når du bruger kræfter på at cykle.
- Energisnacks. Hurtig snack undervejs eller i pausen for at holde energiniveauet oppe.
- Førstehjælpstaske. Det mest nødvendige til hurtigt at håndtere mindre skader.
- Powerbank. Så du ikke løber tør for strøm, f.eks. fordi du bruger mobilens GPS og kort meget mere end du plejer.
Hvor langt cykler man på en cykelferie?
Det er en vigtig del af planlægningen at have en fornemmelse af, hvor langt det er realistisk at cykle hver dag uden at være helt smadret. Det afhænger selvfølgelig af terræn, vejr/vind og cyklens tilstand, men tommelfingerreglen er, at du kan regne med at kunne cykle 30-50 kilometer hver dag, hvis du er i normal form men ikke vant til at cykle langt og flere timer i træk.
Øvede cyklister, der er i god form, kan normalt klare 70-90 kilometer om dagen. I alle tilfælde: Husk at holde nogle gode pauser undervejs, for at hvile benene, for at få lidt at spise og drikke, uden at skulle trampe i pedalerne samtidig – og så også bare for hyggens sted.
Overnat i naturen på din cykelferie
Find overnatningssteder til cykelferien hos Naturstyrelsen som har et overskueligt danmarkskort med muligheder for at nyde naturen på statens skov- og naturområder, også om natten. Du kan ligge i telt, men mange steder er der også shelters, som enten kan bookes på forhånd eller bare bruges, hvis der er plads, når du ankommer. Læs mere om at overnatte i naturen i telt eller shelter her.
TIP: Campingudstyr til overnatning i naturen - find det du mangler.
Hvor finder jeg de gode cykelruter?
Der er masser af skønne cykelruter i Danmark. Det gælder både, hvis du planlægger en dagstur, en weekendtur eller måske en hel uges cykelferie.
Et par klassikere er cykelferie på Bornholm og cykelruter langs Hærvejen. Er du i det hele taget frisk på at cykle gennem landets smukkeste naturskønne områder og besøge nogle af de mest interessante historiske, arkitektoniske og kulturelle seværdigheder, kan du planlægge cykelferien efter Magueritruten.
På udinaturen.dk kan du søge efter cykelruter forskellige steder i Danmark. Vi har lavet forarbejdet for dig, så her kan du klikke dig direkte til både almindelige cykelruter og mountainbike trails til din cykelferie:
- Nordjylland – Cykelruter / MTB-ruter.
- Midtjylland – Cykelruter / MTB-ruter.
- Syddanmark og Fyn – Cykelruter / MTB-ruter.
- Sjælland – Cykelruter / MTB-ruter.
- Hovedstaden og Bornholm – Cykelruter / MTB-ruter.
Vi ønsker dig en rigtig god cykeltur!