Klar til et nyt skoleår
Hjælp dit barn til en god skolestart
Klar – parat – skolestart! Så starter det nye skoleår. Hvis det er skolestart for første gang, er det selvfølgelig ekstra spændende for de nye elever og deres voksne, men det kan også sagtens give sommerfugle i maven at skulle rykke op i næste klasse. Måske med et par nye klassekammerater eller på en ny skole.
Her får du fem vigtige ting, du som forældre kan være opmærksom på, hvis du gerne vil støtte dit barn i at få en god og positiv start på det nye skoleår.
Hvad er en god skolestart?
Hvordan gør jeg mit barn skoleklar? Alle børn er forskellige, men der er nogle generelle ting, du kan gøre for at hjælpe med en god skolestart, hvis du er forældre til en lille ny elev.
Besøg skolen sammen med dit barn. Gå en tur rundt, når det er muligt, der hvor barnet kommer til at færdes i løbet af skoledagen. Det skaber tryghed og fortrolighed med de nye omgivelser. Mange steder er de nye elever allerede startet i SFO’en før ferien men kender måske ikke resten af skolen. Og hvis de gør, er det sejt at vise mor eller far rundt.
Lyt og tal sammen. Tal med lærerne og læs hvad de skriver om forventninger og planer for det kommende skoleår. Det vil hjælpe dig med at støtte dit barn hjemmefra. Tal sammen om forventninger og bekymringer om det at starte i skole. Lyt til tanker, følelser og svar på spørgsmål. Det kan hjælpe med at reducere nervøsitet og usikkerhed. Vær tålmodig, det kan sagtens være, at de samme spørgsmål kommer igen flere gange.
TIP: Har I det hele? Blyanter og andet til skoletasken og penalhuset / madkasse / drikkeflaske.
Vær synlig og aktiv. Det er en stor fordel for dit barn, hvis du prioriterer et aktivt samarbejde med skolen. Mød op til forældremøder, trivselsarrangementer og andre skoleaktiviteter. Så lærer du alle at kende fra start – de andre forældre og dit barns klassekammerater og lærere – og kan bedre følge med, når dit barn fortæller stort og småt fra skoledagen. Det gør det også lettere at samarbejde med skolen og de andre forældre for at løse eventuelle problemer og finde gode løsninger sammen.
Skab en sund hverdag. En sund livsstil er vigtig for dit barns trivsel og præstationer i skolen. Friske og opmærksomme skoleelever skal have søvn nok. Børn mellem 6 og 12-år bør sove 9 – 11 timer hver nat. Sørg også for varieret og sund kost, med i skole og til hverdag derhjemme. Og så er regelmæssig fysisk aktivitet altid godt. Det kan være som sport eller bare en tur i skoven eller på legepladsen. En sund krop i bevægelse om dagen, og en god lang nattesøvn, vil hjælpe dit barn med at klare udfordringerne i det nye skoleår.
Hav selv realistiske forventninger. Alle forældre vil selvfølgelig det bedste for deres børn, også at det går dem godt i skolen. Men husk at alle børn udvikler sig forskelligt, og at det er vigtigt at anerkende deres individuelle fremskridt. Støt dit barn i at gøre sit bedste og hjælp med at håndtere eventuelle udfordringer. Vær engageret i barnets skolearbejde, også når I er derhjemme. Vær nysgerrig og vis interesse for det, han eller hun lærer og oplever.
Sikker skolevej
Hvis dit barn selv skal gå eller cykle i skole, er det en rigtig god ide at øve ruten flere gange og træne hvordan man opfører sig i trafikken, før skoleåret starter. Og husk at den sikreste vej ikke altid er den korteste vej. Gå ruten sammen, Tal om farlige steder og øv jer i, hvordan man ser sig godt for og går over veje.
TIP: Find alt i børnecykler og tilbehør (Cykler i forskellig størrelse, tasker, lys, reflekser, cykelkurve og andre ting til barnets cykel).
Se mere om at træne skolevejen til fods med 5-6-årige hos Rådet for Sikker Trafik. Der ligger også en cykelguide: Lær dit barn at cykle sikkert til skole hos Cyklistforbundet.
Hvornår kan og må børn selv cykle i skole?
Færdselsloven siger, at børn må cykle selv i trafikken fra de er seks år, men nogle børn er først klar til at færdes alene i trafikken, når de er noget ældre. Det er vigtigt at vurdere dit eget barns modenhed, evne til at forstå reglerne for trafiksikkerhed og erfaring med at cykle – selvfølgelig altid med cykelhjelm.
HUSK: Overraskende stort udvalg – til ALTID LAVE PRISER!