Festivalguiden - alt til camping og teltlejr
Har du de 5 ting der gør din festival ekstra god?
Er du festivalklar? Uanset om du skal på Roskilde festival med titusindvis af musikglade gæster fra hele Europa eller har billet til en af de mange mindre festivaler rundt omkring i Danmark, skal udstyret selvfølgelig være i orden. Find alt til festivallejren på campingområdet her.
Danskerne elsker at tage på festival
Danmark er blandt de europæiske lande med allerflest festivaler pr. indbygger. Og det er da også et skønt koncept: Masser af god musik, plads til at danse, lækker mad og kolde drikke lige i nærheden. Fritid, frihed og afslappet samvær med familie og venner. Og så selvfølgelig basen – den hyggelige festivallejr på campingområdet.
Her får du tjeklisten, så du husker alt til festivallejren. Både det, der skal være der, og det der lige gør din lejr lidt federe, smartere eller sjovere end den ved siden af.
TIP: Smart selvoppusteligt liggeunderlag til festivalen – en mellemting mellem en luftmadras og et almindeligt fladt liggeunderlag.
De grundlæggende ting til festivallejren
Hvis du skal overnatte, er et godt festivaltelt og en lun sovepose selvfølgelig helt nødvendige ting. Og er der festivalområder, hvor der er mulighed for at grille, er det også en god ide at tjekke på forhånd, om du har det hele i afdelingen for grilltilbehør til festivalen.
Top 5 must haves til en ekstra god festival
Husk også lige disse 5 ting, der kan gøre dine festivaldage bedre og hyggeligere:
- Powerbank. Det bliver bare ikke en fed festival, hvis du hele tiden skal tænke på, hvor du finder strøm til mobilen. Køb eventuelt et par stykker.
- Luftmadras. Et liggeunderlag kan selvfølgelig også gøre det, især hvis du er vant til at sove på sådan et, når du ligger i telt, men en blød luftmadras efter at have hoppet, gået og stået hele dagen er altså guld værd. Husk også pumpe til luftmadrassen.
- Siddeunderlag. Fylder næsten ingenting, når det er foldet sammen, og rigtigt rart at have til beskyttelse mod fugt og aftenkulde.
- Myggespray. De små blodsugere kan desværre også godt lide at komme med på festival. Et myggenet der kan sættes op over sovepladsen kan også være rigtig godt for nattesøvnen.
- Festivalstol med kopholder/dåseholder. Når du lige trænger til at sidde lidt godt og se på det livlige festivalliv omkring dig.
Festivaltelte i alle størrelser - nemme at sætte op
Der var engang, hvor man bare kunne sætte sig til rette i græsset og være sikker på at få sig et godt grin, når de andre festivalgæster skulle i gang med at fumle med væltende teltstænger og drilske oversejl for at få festivalteltet til at stå. I dag går det meget nemmere. De nye iglo-telte og pop-up er utrolig lette at slå op, når du har dem med på festival. Selv de store familietelte har nu buede og krydsende fiberstænger, der gør det hele lidt nemmere. Du skal bare finde ud af, hvor mange der skal være plads til:
- Små festivaltelte til 2-3 personer, pop-up telte og iglotelte med fortelt.
- Festivaltelte til 3-4 personer, smarte letvægtstelte, iglotelte med fortelt i ståhøjde, 4-personers iglo der kan pustes op på få minutter.
- Store festivaltelte med plads til 4-8 personer, plads til hele familien eller en flok venner. Vælg mellem maxi familietelt og forskellige modeller af rummelige tunneltelte.
Sov godt og blødt på festivalen
Det er fedt at give den fuld gas, når musikken spiller. Men det er altså også dejligt at kunne hoppe i soveposen, når man er tilbage i teltet. Vi har soveposer til børn og voksne, og til et godt festival-kit hører selvfølgelig også et selvoppusteligt liggeunderlag. Et finmasket myggenet er også være en rigtig god ide at tage med, hvis det ikke allerede er indbygget i teltet. Hører du til luksusdyrene i festivalland, der sætter pris på at sove lidt blødere, skal du selvfølgelig have en rigtig luftmadras med.
TIP: Hvis du har adgang til strøm på festivalen – luftmadras med indbygget elektrisk pumpe.