
Halls Halls Drivhus Popular 106 med glas og fundament - alu
- Areal 6,2 m²
- 2 vinduer
- 1 skydedør
Et drivhus eller et orangeri forlænger havesæsonen med et lækkert uderum, og giver dig mulighed for at forspire og dyrke dine egne friske grøntsager og krydderurter. Især planter som tomat, agurk, chili og citrus trives godt med læ for vinden og den ekstra varme.
Farven af drivhuset eller orangeriet kan have stor betydning for, hvor godt det passer ind i havens samlede udtryk. Længere nede i artiklen, kan du se, hvilke modeller der er at vælge imellem i grøn, sort og sølv.
Du kan få drivhuse, vægdrivhuse og orangerier i mange forskellige størrelser. Fælles for alle typer og modeller er, at de skaber et skønt ekstra rum et sted i haven eller på terrassen. Du får plads til hjemmedyrkning af grøntsager, blomster og flotte grønne planter, som alt sammen trives fordi drivhusrummet er varmere end udenfor og giver læ for kold og irriterende blæst.
Hvor stort et drivhus må man bygge?
Så længe dit drivhus holder sig under 50 kvadratmeter behøver du ikke søge om byggetilladelse til eller anmelde det som småbyggeri til kommunen. Læs mere om Love og regler for drivhuse og andre små bygninger som redskabsskure, garager, carporte og lignende.
TIP: Smart automatisk vandings- og gødningsanlæg til drivhuset.
Hvorfor hedder det drivhus, og hvad er et orangeri egentlig? Drivhuset hedder sådan, fordi det bruges til at drive planter til tidlig vækst i beskyttede omgivelser. Et mindre drivhus uden opvarmning kaldes også et væksthus.
Orangerier var oprindelig opvarmede glasbygninger, hvor ‘orangetræer’ (citrustræer som appelsin, citron og lignende) kunne overvintre. De tåler nemlig ikke frost.
I dag bruger man ‘orangeri’ mere bredt om større drivhuse, der først og fremmest er beregnet som opholdsrum, f.eks. en ekstra spisestue i haven, en lækker lounge i haven eller et ekstra lunt område på terrassen med plads til masser af flotte planter og måske endda mindre træer.
Hvad koster et orangeri?
Orangerier er som regel større end drivhuse og derfor lidt dyrere. Se store drivhuse og orangerier her.
Vægdrivhuse og andre typer af drivhuse og orangerier
TIP: Vælg drivhus efter farve: Grønne drivhuse – sorte drivhuse – aluminium/sølv drivhuse.
Vælg den rigtig gødning til drivhus og orangeri
Det er vigtigt at tilføre ekstra næring til de planter, du har i drivhuset eller orangeriet. Forskellige plante har brug for varierende mængder af forskellige næringsstoffer. Det er en fordel at vælge gødning, der er specielt egnet til de plantetyper du har.
TIP: Tilbehør til drivhuset – drivhustermometer, hygrometer, planteophæng, vinduesåbner og meget andet.
Kvalitetstid til mennesker og planter
Drivhuse og orangerier giver masser af gode havetimer, fritidsmuligheder og kvalitetstid til både planter og mennesker.
Forspiring af planter i drivhuset er helt oplagt, så der hurtigt kommer gang i køkkenhaven og masser af farverige blomster i bede og krukker. Du kan også dyrke dine egne friske grøntsager, f.eks. tomater, agurker og krydderurter. Du vælger helt selv dine yndlingsgrøntsager, og ungerne kan jo så gulerødder og ærter i drivhusets beskyttede omgivelser, hvis de har lyst til det.
Hvis du indretter en del af drivhuset eller orangeriet med et par gode lounge siddepladser, har du et hyggeligt ekstra rum i haven. Det er guld værd både forår og sommer, når det bliver køligt hen på aftenen. Og når sommeren er forbi, kan du forlænge sidde-ude-sæsonen langt ind i efteråret.
TIP: Havemøbler til orangeriet – indret dit eget lækre uderum.