Partytelte og pavilloner til festen
Find den rigtige størrelse og se tip til teltpynt

Partytelte og pavilloner til havefesten er en god måde at holde en god og hyggelig udendørs fest på. Det sikrer gæsterne læ hvis det blæser meget, tørvejr hvis der skulle komme en byge og skygge for kraftig sol. Her kan du se en vejledende guide til, hvor stort teltet skal være, afhængigt af hvor mange gæster, du inviterer til festen.
Telte og pavilloner er gode i alt slags vejr
Udover at det giver ekstra hygge og en følelse af nærhed at sidde under tag, er der den ekstra fordel ved at have pavilloner og partytelte til at holde festen i, at de kan være med til at forlænge samværet til langt ud på de kølige aftener og nætter. Især hvis du har en ekstra varmekilde til teltet.
Møbler til partyteltet
Borde og stole, der kan foldes sammen og pakkes væk indtil næste gang, du skal holde fest. er både praktiske og pladsbesparende.
Se udvalget af: Klapborde og klapstole.



Hvor stort et partytelt skal man bruge?
Hvor stort et partytelt skal man bruge til et bestemt spisende antal gæster? Det er ret smart at starte med at finde ud af det, når du planlægger fest med telt i haven.
En god tommelfingerregel er, at du skal regne med 1 – 1,5 kvadratmeter teltplads per gæst, hvis I dækker op til frokost eller middag ved lange borde. Runde borde fylder lidt mere, så her skal du sigte efter 1,5 – 2 kvadratmeter plads til hver gæst.
Teltstørrelse - vejledende guide
Kvadratmeterstørrelsen er til spisende gæster, der skal sidde ned ved langborde eller runde borde. Hvis du planlægger stående buffet, åbent hus, reception eller lignende festligheder, hvor alle gæster ikke skal sidde ned i mange timer, behøver du ikke helt så meget plads.
Antal Gæster | Langborde - teltstørrelse | Runde borde - teltstørrelse |
20 | 20 – 30 m2 | 30 – 40 m2 |
30 | 30 - 40 m2 | 45 - 60 m2 |
40 | 40 - 60 m2 | 60 - 80 m2 |
50 | 50 - 75 m2 | 75 -100 m2 |
60 | 60 - 90 m2 | 90 - 120 m2 |
70 | 70 - 105 m2 | 105 - 140 m2 |
80 | 80 - 120 m2 | 120 - 160 m2 |
90 | 90 - 135 m2 | 135 - 190 m2 |
100 | 100 - 150 m2 | 150 - 200 m2 |
Husk at regne det hele med
Husk at regne alt det med der skal være i partyteltet. Hvis der skal være dansegulv, scene, gavebord, hyggeområde med loungesæt, bar eller buffet skal du selvfølgelig huske beregne ekstra plads til det også.
TIP: Hold flere fester 😊 Slå jer sammen - i familien, på vejen, i foreningen - og køb fælles partytelte som kan komme i brug, hver gang nogen skal holde fest, loppemarked eller et andet arrangement.
Store partytelte til mange gæster

Hvordan pynter man et partytelt?
Der er mange måder at gøre partyteltet endnu festlige på. Det er altid en god idé at pynte op med lidt af årstiden i teltrummet og på bordene. Det kan for eksempel være grene med knopper og nyudsprunge lysegrønne blade om foråret, sommerblomster eller grene fra blomstrende buske lidt senere på året - og kogler, kastanje, agern i efteråret.
Sådan gør du partyteltet ekstra festligt
- Lyskæder, lanterner og fakler. Skab en hyggelig stemning med LED-lyskæder langs teltets loft med og sider med indendørs lyskæder. Kombinér med lanterner eller stearinlys i glas for at skabe en varmere belysning. Lys haven op, for eksempel gangarealet til og fra partyteltet, med udendørs lyskæder - fakler eller LED-solcellelamper der selv tænder når det bliver mørkt.
- Kunstige blomster og grønne ranker. Pynt teltet med farverige blomster der kan genbruges i vaser på bordene eller andre steder i teltet. Du kan også skabe ekstra havestemning med kunstig efeu med lys.
- Balloner og ballonbuer. Skab en flot indgang med en festlig ballonbue eller følg op inde i teltet med balloner i flotter farver og sjove former.
- Hyggeområde med loungemøbler og puder. Hvis der er plads: Skab små opholdsområder med plads til hyggesnak, spil og tegning – indret med lounge-sæt, puder og tæpper til børn og voksne.
- Pynt Tema til bordopdækningen. Vælg et farvetema (én eller to gennemgående farver), hvis du gerne vil have et bestemt udtryk, der afspejler årstiden eller festens anledning, i teltrummet. Du kan bruge mange forskellige elementer til at understrege festens farvetema, for eksempel: Service og bestik, festartikler, termokander.
