Møtrikker, bolte og maskinskruer   

Har du brug for mere bærevne eller samlekraft, end søm og skruer kan yde, så er svaret bolte, møtrikker og maskinskruer. Bolte og møtrikker er ideelle til samling af elementer der er udsat for belastning eller rystelser. Vores sortiment indeholder også låsemøtrikker og rørsplitter.

Læs mere
Filtrér søgning
Pris
Produkttype
  • (10)
  • (2)
  • (9)
  • (29)
Brand
  • (44)
  • (4)
Indendørs/Udendørs
  • (3)
Kærv størrelse
  • (3)
  • (17)
  • (8)
Vis kun varer på lager
produkter
Du har set 36 af 48 total
Du har set 36 af 48
Vis de næste 12 produkter

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvad er en maskinskrue?
    En maskinskrue minder om en almindelig bolt, og bruges ligesom bolte til at spænde ting sammen med. Forskellene mellem en maskinskrue og en bolt er små. Den væsentligste forskel er, at maskinskruen har et hoved med kærv, som gør det muligt at skrue maskinskruen fast med en skruetrækker. En anden forskel er, at maskinskruen er konstrueret til at blive fastgjort i gevindskårne huller i maskiner – deraf navnet. I praktisk vil du som almindelig gør det selv person oftest bruge maskinskruen sammen med møtrikker, ligesom når du bruger bolte til at samle elementer med.
  2. Hvad er forskellen mellem møtrikker og bolte?
    En bolt bruges ofte sammen med møtrikker til at skabe en bolteforbindelse. Bolten indsættes gennem et gennemgående hul i materialet, som ikke nødvendigvis behøver at have gevind, og en møtrik skrues derefter på det gevindskårne afsnit af bolten for at sikre og samle komponenterne. Bolte er ofte anvendt i lidt større konstruktioner og i situationer, hvor det er nødvendigt med større samlekraft end almindelige søm og skruer kan mønstre. Det vil fx være oplagt at benytte bolte og møtrikker til at samle gyngestativer, til carportens skelet og træterrassens fundament.
  3. Hvad er en låsemøtrik?
    En låsemøtrik er en type møtrik, som er designet til at modstå løsning under vibrationer og bevægelse. Låsemøtrikken har en nylonindsats, der sætter sig fast om gevindet på bolten, når du skruer den fast. Det giver sikkerhed for, at møtrikken ikke løsner sig, hvis den bliver udsat for fx vibrationer. Det betyder også, at låsemøtrikken kun kan bruges en gang. Hvis du skruer låsemøtrikken af, og ønsker at samle elementerne igen, så skal du benytte en ny, hvis låseeffekten skal opretholdes.

Møtrikker og bolte – nogle anvendelsesmuligheder

Helt generelt bruges bolte og møtrikker til samling af større emner som fx træbjælker og stål. De benyttes når du har brug for stor og langvarig styrke i samlinger. Skruer og søm er nyttige til mange formål, i forbindelse med gør det selv projekter, der involverer trækonstruktioner. Men over tid vil deres evne til at holde træemner sammen aftage, enten fordi de ruster, eller fordi træet smuldrer eller begynder at rådne. Bolte og møtrikker er derfor et godt og nogle gange et nødvendigt valg. Det vil være oplagt at benytte bolte og møtrikker til fx træterrassens fundament, tagkonstruktioner, haveskuret eller carportens skelet for at nævne nogle af de mest almindelige anvendelsesmuligheder.  

Møtrikker og bolte – et par nyttige fif

For at opnå de bedste betingelser for den stærkest mulige samling, så kan du bruge spændeskiver på begge sider af en samling. Det giver en større spændeflade, som gør at bolten og møtrikken kan spændes hårdere sammen.

Da bolte og møtrikker benyttes ved lidt større konstruktioner, så skal de også ofte spændes med en vis kraft. Det giver risiko for at hovedet på bolten eller møtrikken bliver rundt eller beskadiget. Det er derfor en god ide at bruge et topnøglesæt eller en møtrikspænder, når du arbejder med bolte og møtrikker.

Begge dele kan du finde i vores sortiment af møtrikspændere og topnøglesæt og skraldere.