• Landsdækkende bytteservice
  • Fragt fra kr. 29,-

Populære havespil for hele familien

Herunder finder du et stort udvalg af havespil og legetøj til brug udenfor i haven, på sportspladsen eller på stranden. Blandt andet finder du en lang række populære og familievenlige havespil som discgolf, petanque, kongespil, kroket og stigegolf for blot at nævne nogle stykker.

Læs mere
Filtrér søgning
Produkttype
  • (11)
  • (33)
Brand
  • (1)
  • (1)
  • (1)
Vis kun varer på lager
produkter
Du har set 34 af 34 total
Du har set 34 af 34

FAQ – ofte stillede spørgsmål

  1. Hvordan spiller man discgolf?
    Discgolf er et relativt nyt spil, der på kort tid er blevet rigtigt populært. Reglerne og spillet er ganske simpelt. I princippet er der tale om almindelig golf, hvor golfkølle og bold er skiftet ud med en freesbee (disc), og hvor hullet er erstattet af en kurv. Spillerne skiftes til at kaste freesbeen mod kurven, og den der får freesbeen i kurven med færrest kast vinder “hullet”. Alle spillere kaster det første kast fra samme sted. De efterfølgende kast starter der hvor freesbeen landede på det foregående kast. Har du flere kurve til rådighed, kan du lave en bane og så er vinderen den der kommer banen rundt med færrest kast.
  2. Hvordan spiller man petanque?
    Petanque er et relativt simpelt spil, og et af de mange havespil hvor alle kan være med uanset niveau. Det gør det også petanque til et meget populært og familievenligt spil. Dermed ikke sagt at det er nemt at vinde, men alle kan være med og det er sjovt. Først trækkes der lod om hvem der skal starte. Vinderen af lodtrækningen kaster den lille kugle, der kaldes grisen, et stykke ud på området der spilles på. Herefter kaster hvert hold eller person en af de store kugler, og her gælder det om at komme så tæt på grisen som muligt. Når begge hold har kastet en bold hver, så er det holdet hvis kugle der ligger længst væk fra grisen, der skal kaste den næste kugle. Når der ikke er flere kugler tilbage, så tildeles point. Det hold, der ejer den kugle, der ligger tættest på grisen får 1 point. Ejer holdet også den kugle der ligger næst-tættest på grisen, så gives 2 point og så fremdeles.
  3. Hvad er reglerne i kongespil?
    Kongespillet spilles af 2 hold som hver har 5 kubber (bønder) som placeres på række foran en kastelinje. På den modsatte side af banen gør det andet hold det samme og i midten placeres kongen. Hvert hold skal nu, på skift, forsøge at vælte det andet holds bønder med kastepindene. Det startende hold (hold 1) kaster alle kastepindene mod modstandernes bønder for at vælte dem. Lykkes det ikke at vælte en bonde, så er det det hold 2´s tur. Lykkes det hold 1 at vælte en eller flere af hold 2´s bønder, så skal hold 2 tage disse og kaste over på hold 1 banehalvdel. Når det bliver hold 2´s tur, så skal de starte med at vælte de bønder, der nu er placeret på hold 1´s banehalvdel, før de må forsøge at vælte de bønder, der står på startlinjen. Når et hold har væltet alle modstanderens bønder, må de forsøge at vælte kongen i midten. Det hold der vælter kongen har vundet.

Discgolf, stigegolf og smash ball – nye populære havespil

Der bliver hele tiden udviklet nye havespil og blandt disse er der specielt 3, der er blevet meget populære. Så snart børnene mestrer kast med freesbee, så er de klar til at spille discgolf. Discgolf er blevet så populært, at det har udviklet sig til en reel sportsgren, med eget forbund, afvikling af turneringer og mesterskaber, samt en lang række discgolf baner landet over. For os andre kan discgolf spilles i haven eller på stranden blot der er plads nok, og så I selv designe banen, så den passer til deltagerne. Et andet populært havespil er smash ball, som både er nemt at lære og spille, men som også kan give masser af sved på panden og udfordre reaktionsevnerne og boldøjet. Gældende for både discgolf og smash ball er at børnene vil mest glæde af at tiltage fra 5-6 årsalderen. I den mere rolige ende, og hvor de lidt mindre børn også kan være med, finder du stigegolf. Her kan børn fra 3-års alderen være med. Stigegolf er et meget simpelt og nemt havespil som hverken kræver meget plads eller en stor pengepung.        

Petanque, kroket og stangtennis – de klassiske havespil

Blandt de havespil der altid vil være hit i sommerperioden, finder du blandt andet petanque, kroket og stangtennis. Allerede fra 3-års alderen kan børnene være med til at spille petanque og kroket. Spillenes langsomme tempo opfordrer til hyggelige samtaler, eller måske drillerier, som sammen med den lave kompleksitet gør såvel petanque som kroket til nogle af de mest populære havespil. Skal der mere fart over feltet, så er stangtennis et oplagt valg. Stangtennis er både et spil som hele familien kan hygge sig med og som lugter lidt af rigtig tennis. Måske gemmer der sig en ny Holger Rune eller Caroline Wozniacki blandt familiens stangtennis talenter?

Vikingespil, kongespil eller kubb

Kært barn har mange navne og de 3 betegnelser vikingespil, kongespil og kubb dækker alle over det samme spil. Vi kalder det her for kongespil og det er altså en klassiker indenfor havespil og underholdning for hele familien eller vennerne, når det er bedst. Kongespillet kan spilles af alle og såvel i haven, som på stranden. Spillet er også meget nemt at justere så sværhedsgraden passer til de deltagende. Fx er det nemt at gøre banen større eller mindre, eller I kan vælge at fordele kastepindene, så de bedste, eller de voksne, får færre kastepinde.     

Er vejret for dårligt til havespil så kig forbi vores kategorier for indendørs leg og legetøj.